CODE OF CONDUCT
Alle, såfremt de respekterer foreningens formål, vedtægter og bestemmelser, kan blive medlem af SGD Cheerleading.
Følgende er gældende retningslinjer for alle medlemmer og personer tilknyttet SGD Cheerleading:
- Som medlem af SGD Cheerleading har man ansvaret for holdets interne fællesskab og billede udadtil. Disse opretholdes igennem egen opførsel både på og uden for banen samt til stævner, konkurrencer, træning og foreningsarrangementer. Det indebærer desuden at man ikke skriver eller udtaler sig negativt om klubben, sine holdkammerater, forbundet og andre cheerleader hold.
- Som cheerleader i SGD har man et ansvar for at møde op til træning og stævner mm. Det betyder at man, i tilfælde hvor man ikke kan møde op, melder afbud minimum 3 timer før start. Afbud meldes via SMS til træneren.
- Man er forpligtet til at repræsentere klubben ved at bære klubtøj til træning, kampe, konkurrencer og foreningsaktiviteter.
- Man har gensidig respekt og giver plads til forskellighed samt har lyst til et miljø med både seriøsitet og sjov.
- Man rydder op efter sig selv og passer på inventaret. Dette dækker også over de lokaler vi låner af kommunen, samt de steder vi kommer til at konkurrere og shows. Alt skal efterlades pænt og rent og i tilfælde af konflikter herom, skal der tages fat i enten træneren eller sportschefen.
- Som medlem af SGD Cheerleading er du som udgangspunkt forpligtet til at deltage i træning, stævner og kampe mm. - se dog ovenstående omhandlende afbud.