Søllerød Gold Diggers tilføjer værdi til kontoret

golddiggers-1.jpg

Den amerikanske fodboldklub med beliggenhed i Nærum, forsætter sin fremgang under den nye formand Casper Reinhardt.

I løbet af vinteren og foråret er der kommet mange forstærkninger til Søllerød Gold Diggers. Denne sommers forstærkning kommer dog hverken i form af en spiller eller en ny træner. Derimod har klubben signet sin første Marketing Koordinator.

Den nye rolle statuerer klubbens opgang, mener Casper (Reinhardt red.). Han fortæller ligeledes; ”Det er hele organisationens og min ambition, at tage denne klub til et mere professionelt niveau. En del af denne proces er, at ansætte folk med de rette kompetencer”. 

Valget til den nye rolle er faldet på Marcus Jacob Clausager. Marcus Jacob er tidligere Søllerød spiller, og har ligeledes været fast mand på både u19 og senior landsholdet som Defensive Back.

”Marcus (Clausager red.) har været i gamet i mange år, og kender denne klub ind og ud. Ligeledes er han uddannet markedsføringsøkonom, og læser nu Sports Management som overbygning. Hans uddannelse samt hans baggrund i sporten var afgørende for, at vi valgte ham som vores kandidat” forklarer Casper.

Hovedpersonen selv (Marcus Jacob red.) går ydmygt til sagen ”Det er en stor ære, at få lov til at sidde i denne position. Jeg har været både spiller og træner i klubben, men jeg glæder mig til at komme ind på kontoret og se hvordan jeg kan bidrage derfra.”.

Omkring arbejdsopgaver forklarer Marcus Jacob ligeledes; ”Det er min opgave at håndtere og styre klubbens ansigt udadtil. Dette indebærer blandt andet platforme som hjemmesiden og de sociale medier. Ligeså indgår erhvervelse af nye sponsorer, som en vigtig del af mine arbejdsopgaver. Derudover er det ideen, at vi skal forsøge os med diverse metoder, for at optimere rekrutteringen af ungdomsspillere.”.

Udover den nye rolle Marketing Koordinator, har SGD ligeledes ansat Yannik Rath som grafikker for klubben. Yannik er tidligere Kolding Guardians spiller og træner. I dag er Yannik dog at finde i SGD som u19 Offensive Koordinator, samt spiller for klubbens senior hold.   

Yannik Rath (tv.) og Marcus Jacob (th.) nyder tilværelsen i SGD.

Yannik Rath (tv.) og Marcus Jacob (th.) nyder tilværelsen i SGD.

Yannik skal arbejde tæt sammen med Marcus Jacob og denne ungdommelige duo vil forsøge at give klubben et godt look udadtil. Dette samvirke er den tidligere Guardians Receiver sikker på bliver en succes ”Marcus og jeg kender hinanden fra u19 landsholdet, og vi ved begge hvad der skal til, for at få succes. Jeg ser frem til samarbejdet”.

De to unge fyre har ikke været igang længe, første aftale er dog allerede i hus. Søllerød Gold Diggers har i skrivende stund netop færdiggjort forhandlingerne med Nybolig Lillelund og Stadil, med lokal beliggenhed i Holte. Et samarbejde som forventes at gavne begge parter betydeligt i de næste mange år.

Nybolig Holte "Det begynder med en drøm".

Nybolig Holte "Det begynder med en drøm".

Indlæg om denne kollaboration er snarest at finde på begge parters platforme.

Klubben går en lys fremtid i møde og håber det store arbejde bag kulissen vil kunne ses inde på banen. Næste store kamp for senior holdet, er den 12 september kl 13.00 på Rundforbi Stadion. Her kommer Triangle Razorbacks på besøg til et brag af en topkamp. 

Svækket Gold Diggers mandskab lider stort nederlag

Receiver Phillip Holm måtte udgå i midten af 2. quarter - Photo by Tina Carstensen

Receiver Phillip Holm måtte udgå i midten af 2. quarter - Photo by Tina Carstensen

På en blæsende lørdag i Aarhus, kunne Aarhus Tigers fejre 25 års jubilæum, og sikke en fest det blev fra sidste års nummer 2.

Søllerød Gold Diggers måtte før kampen sande, at den store sejr mod Copenhagen Towers for en uge siden, havde sat sine spor. Gold Diggers var således uden profiler som Søren Bakbøl, Jonas Bo Hansen og Peter Ebdrup. Dette satte sine spor på et Gold Diggers angreb der aldrig kom i gang. Manglen på de mange offensive profiler, blev heller ikke hjulpet af, at receiver Phillip Holm allerede tideligt i kampen måtte forlade banen.

Da slutfløjtet lød kunne Aarhus Tigers fejre, at have vundet en af deres måske største sejre i en lang årrække med resultatet 40-13.

Søllerød Gold Diggers takker Aarhus for en velspillet fodboldkamp. Gold Diggers har nu to uger til at få plejet sårene inden de den 12. September kan tage imod ligaens nummer 1 fra Triangle Razorbacks hjemme på Rundforbi Stadion.

Nyt erhvervsklubsmedlem i Søllerød Gold Diggers

Rudersdal Lift.jpg

Søllerød Gold Diggers er stolte af at kunne præsentere endnu et medlem i erhvervsklubben.
I Rudersdal Lift har de den holdning at der ikke er noget der behøver at være vanskeligt, og der er ikke nog­en grund til at leje en større lift end nødvendigt. De hjælper dig altid med at finde den helt rigtige lift til dit behov.

Rudersdal Lift er en ønskepartner for Søllerød Gold Diggers, da de muliggør en konstant overholdelse af DAFF reglerne angående film af kampene i National Ligaen.

”Vi er stolte af at kunne lokke lokale virksomheder til i Søllerød Gold Diggers. Vi sætter en stor ære i at kunne give mest muligt tilbage til de virksomheder, der kan se potentialet i vores klub. Vi glæder os meget til sammenarbejdet med Rudersdal Lift” – Casper Reinhardt, Formand Søllerød Gold Diggers.

NL: Endnu en sejr bringer SGD tættere på målet

Foto af Tina Carstensen

Foto af Tina Carstensen

Kampreferat af: Oliver Ernst Hansen

Lørdagens kamp mellem Søllerød Gold Diggers og Herlev Rebels på hjortespringsbanerne i Herlev var kendetegnet af lange drives, flere turnovers og et Herlev hold der viste mere end hvad de hidtil har gjort i sæsonen.

Søllerød fik en god start på første quarter med et stort sack af kaptajn Toke Eriksen, efterfulgt af et dårligt eksekveret Herlev punt, der efterlod punteren i en bunke af Søllerød spillere. Det efterfølgende Søllerød drive var hurtigt overstået efter et langt løb af Søren Bakbøl.

Det efterfølgende drive endte knapt så godt for Søllerød da en ellers god bold fra quarterback Morten Forsbøl blev interceptet og gav Herlev Rebels en god position. Herlev måtte dog, grundet flot spil fra Søllerød nøjes med et field goal til stillingen 8-3. Den helt store offensive profil i kampen blev Søren Bakbøl, der endnu en gang kunne sætte 6 point på tavlen med et langt løb bag de gode blokkeringer fra holdkammeraterne.

Søren Bakbøl sagde efter kampen om den generelle præstation på offense:

Der var ingen tvivl om at dette var et must win. Hvis ikke vi var i stand til at vinde over Herlev, burde vi slet ikke snakke om slutspil. Der var mange faktorer der ikke var med i statberegningerne. Mange af vores spillere skulle spille imod deres tidligere hold, og man kunne mærke at de gav sig selv et ekstra pres
— Søren Bakbøl

3. quarter startede dårligt for Herlev Rebels der på et punt langt nede på egen banehalvdel fik snappet bolden helt ud af egen endzone og derfor serverede en ”safety” til Søllerød. Perioden var generelt præget af mange lange drives frem og tilbage, og et Herlevhold der var fast besluttet på at få reduceret.

Først i 4. quarter lykkedes det, efter endnu et langt drive, Herlev quarterback Simon Dellgren at kaste sig ind i endzone bag Søllerøds forsvar og reducere til stillingen 23-16.

Kampens helt store gyser finder sted i slutningen af 4. quarter da Herlev linebacker Patrick Mortensen intecepter en lang bold, og giver Herlev en chance for at komme helt op på siden af Søllerød. Dette blev dog ikke en realitet da Phillip Holm Boye, som i en filmscene kastede sig imellem bold og receiver og dermed lavede kampens helt store spil. Det flotte spil fra Phillip Holm gav ham kampbolden og da han blev spurgt hvad han tænkte om det hele efter kampen svarede han: ”Vi var lidt pressede sent i kampen og jeg vidste, at holdet havde brug for et stort spil - et spil som kunne få momentum over på vores side. Lige efter jeg lavede den interception, kunne jeg mærke adrenalinen pumpe i kroppen. Jeg vidste, at jeg lige havde lavet et kæmpe spil, som muligvis afgjorde kampen. Det var en helt fantastisk følelse at se holdet, både på og uden for banen, juble og anerkende det spil, jeg lige havde lavet. Det kunne tydeligt mærkes hvordan momentum pludseligt svingede i vores favour.”

Efterfølgende fandt Morten Forsbøl flot, receiver Daniel Læby Mortensen i endzone til slutstillingen 30-16.

Søren Bakbøl tilføjede efter kampen:

Vi gjorde egentligt ikke noget forkert, det var bare de små ting der manglede. Det var tydeligt at se forskel i niveau, det kom bare ikke til udtryk i spillet grundet de mange fejl. Jeg er vild med at Herlev kører efter ”KISS” Det virker for dem, og der var jo til fordel for dem i den her kamp, så det skal de have ros for – og fedt at opleve deres kampgejst!
— Søren Bakbøl

Efter kampen sagde Head Coach Troles Vestergaard til sine spillere at der simpelthen var for mange fejl, og at der skal rettes op hvis der skal gøres nogle forhåbninger om at vinde den næste kamp mod Copenhagen Towers d. 14 maj.

Næste gang Gold Diggers skal i kamp bliver på hjemmebane, Rundforbi Stadion d. 14. maj hvor de regerende danmarksmestre, rivalerne fra Copenhagen Towers, kommer på besøg.