Stor weekend i sigte for SGD

Det bliver en travl weekend, når samtlige af Søllerøds hold skal i aktion. Her får du et overblik:

U12/U14
U12/U14 holdet spiller i weekenden stævne i Slagelse. Efter et velafviklet stævne på Amager, har de unge spillere mod på mere, og glæder sig til en dag fyldt med en masse god og sjov amerikansk fodbold. Holdet er i weekenden anført af klubbens U19 offensiv coordinator Morten Ramsgaard, der sammen med U12/U14 coach Karin Nyholm Jensen, vil sørge for at det bliver en fantastisk dag i Slagelse. Head Coach Kristoffer Seem og coach Per Andersen, er desværre forhindret i at deltage grundet National Liga kamp i Aarhus. 

Stævnet i Slagelse starter søndag klokken 10:00

U16 og U19 på hjemmebane
fter en god start med en sejr over favoritterne fra Frederikssund, måtte U16 holdet se sig slået af lokalrivalerne fra Copenhagen Towers. På fredag venter der en vigtig kamp for de unge drenge, der sammen skal forsøge at holde liv i håbet om at komme i playoffs. Modstanderen hedder Herlev Rebels, og Head Coach Casper Reinhardt har helt klare forventninger: ”Nederlaget til Towers var lidt en wake-up call for mange af drengene, og vi har de seneste uger haft fokus på at fikse de ting, som gik galt i Gentofte. Drengene er motiveret, og det er en meget tændt flok, som kommer til at sætte tonen fra første fløjt.”

U19 holdet kan med to sejre og en samlet målscore på 102-2 være godt tilfredse med starten af sæsonen. Senest blev det også en sejr til de unge drenge, da de sammen med U21 spillerne slog seniorholdet fra Sønderborg Sergeants med 40-6 i forrige uge. Nu står det på sæsonens første rigtige test, når de i U19 ligaen tager imod Copenhagen Towers der har vundet begge deres første to kampe med en samlet målscore på 86-0. 

U16 – Fredag klokken 10.00 Rundforbi Stadion
U19 – Fredag klokken 14.00 Rundforbi Stadion

NL-kamp i Aarhus
Søndag spilles der amerikansk fodbold på højeste niveau i Aarhus. Søllerød Gold Diggers møder Aarhus Tigers, i en klassisk kamp mellem to af Danmarks bedste hold. Aarhus Tigers har haft en blandet start, da det blev til et tæt nederlag til mestrene fra Triangle Razorbacks, men fulgte op med en flot sejr over oprykkerne fra Copenhagen Tomahawks. Søllerød Gold Diggers har fået en drømmestart på National Ligaen og er pt. ubesejret. 

Kampstart søndag klokken 14.00 i Aarhus

Søllerød Gold Diggers henter tidligere NFL-spiller

Photo by: Rick Wilson Photography

Det er med stor glæde, at kunne præsentere endnu en amerikansk profil hos Søllerød Gold Diggers. Aftalen er kommet i stand, i forbindelse med hovedsponsoratet fra + Leasing.

25-årige Desmond Cooper spiller safety og har i sine tidlige år spillet for The Bolles School, hvor han var kaptajn og vandt tre Florida State Championships på fire år. Desmond vandt i 2009 hans sidste statsmesterskab sammen med vores nuværende bestyrelsesformand Casper Reinhardt. Han blev i 2011 betegnet som en af de mest lovende defensive backs i USA, og blev rekrutteret til Wake Forrest University. Herfra skiftede han til Charlotte 49ers, hvor han fungerede som holdkaptajn i to år. I 2015 skrev han en 2 årig 1.575.000 US dollar kontrakt med NFL holdet Jacksonville Jaguars. Desmond nåede spilletid mod Pittsburgh Steelers og New York Giants. 

Photo by: Rick Wilson Photography

Desmond Cooper kommer med en stor portion selvtillid, en fantastisk personlighed og en fodboldviden som sjældent er set i Danmark. Til dagligt har han drevet QC Works LLC, der har forberedt spillere op imod NFL draften både i 2016 og 2017.

Desmond skal spille for SGDs NL-hold, samt være assisterende cheftræner på klubbens U16 hold. Derudover vil Desmond også være til rådighed som personlig træner. Med Desmond skal det sikres, at vi også i fremtiden har den bedste udvikling i ungdomsrækkerne i Danmark og at vi i de kommende år udvikler ungdomsspillere med kvaliteten til, at begå sig i den bedste danske række, på college-niveau og forhåbentligt også i fremtiden NFL.

Vi glæder os utroligt meget til, at tage imod Desmond og håber at I alle vil være med til at byde ham velkommen, når Søllerød Gold Diggers den 27. Maj spiller mod Triangle Razorbacks på Rundforbi Stadion.

Det er muligt, at indgå et sponsorat i SGD og blive personlig sponsor af Desmond Cooper med logo på hans spillertrøje. Skulle dette have interesse, kontakt da sponsoransvarlig Jesper Qvist på jq@sgdfootball.dk

SGD skriver med endnu en hovedsponsor!

Andreas "AP" Pedersen - Linebacker

Da Søllerød Gold Diggers National Liga hold forrige søndag slog ærkerivalen fra Copenhagen Towers, var det i nye uniformer. Som nogle måske bemærkede, var det med sponsoren + Leasing placeret på trøjen.

Det er med stor glæde at vi kan præsentere + Leasing som hovedsponsor i SGD.

+ Leasing deler ambitionerne som Søllerød Gold Diggers har for sæsonen 2017 og fremtiden. Sponsoratet er derfor målrettet eliteudviklingen, der går hånd i hånd med + Leasings filosofi om biler af højeste kvalitet.

Du kan læse meget mere om + Leasing på www.plus-leasing.dk

U16: SGD besejrer favoritterne

Mange har spået Frederikssund Oaks U16 et stort år, så det var med kæmpe spænding at de 22 unge U16 spillere for Søllerød Gold Diggers kunne hoppe i uniformerne til årets første kamp. 

U16 drengene, har længe været klar over, at hvis de ønsker at komme tilbage på det niveau der skal til for at være med i toppen, samt udvikle sig uge for uge, så skulle der arbejdes hårdt. Resultatet, en top tændt U16 hold, klar fra første fløjt. 

Nikolai Janussen, der skulle vise sig at blive kampens helt store profil, satte tonen tideligt, da han med et langt løb kunne bringe SGD foran. 

Nikolai, der også løb med kampbolden, endte kampen med 148 rushing yards på 16 forsøg og 2 touchdowns, samt 85 passing yards og yderligere 2 touchdowns.

Kampen endte 64-28 til Søllerød Gold Diggers U16, der møder Copenhagen Towers den 30. April i deres næste kamp.

U19: Kæmpesejr i årets første kamp

Søllerød Gold Diggers U19 åbnede idag sæsonen for SGD, med en hjemmekamp imod Copenhagen Tomahawks. 

Copenhagen Tomahawks er tilbage i U19-rækken efter et års fravær, så det var med stor spænding drengene gik på banen. 

Allerede på andet drive blev der scoret. Runningback Emil Neumann skulle blot se bolden en enkelt gang, og kunne med et 55 yard løb bringe SGD på 8-0. Netop Emil Neumann, blev en stor faktor i kampen, og blev også efter kampen kåret til kampens spiller, efter at have løbet 3 touchdowns, samt blocket et punt, som han også selv samlede op og løb til TD. 

Søllerød U19 endte med en mercy-sejr på 52-2 og er nu ubesejret i 11 kampe i streg. 

U19 Runningback Emil Neumann