Copenhagen Towers U19 vs. Søllerød Gold Diggers U19 © blind-side.dk
Sæson 2013 er gået på hæld, og snart går den nye sæson i gang med teammøder og offseason aktiviteter. Hér ser vi tilbage på året for U19-holdet.
Man kan godt kalde 2013 et overgangsår for U19-holdet. Stort set hele trænerstaben var blevet skiftet ud. Eneste træner, der var genganger, var Robert Shapel.
Der var rigtig mange nøglespillerne, der rykkede op til senior. Til gengæld var der stor tilgang fra U16. Det betød, at man kunne stille et ungt hold med masser af potentiale. Målet var at nå slutspillet. Efter en sæson med op- og nedture endte holdet med at kvalificere sig til at spille wildcard kamp. Her blev de slået af Kolding Guardians.
U19 Head Coach Lars Steen Pedersen udtaler:
"Jeg vil huske sæsonen for, hvor godt jeg er blevet taget imod af klubben og spillerne. Men det, jeg vil huske allermest, er, hvordan holdet formåede at kæmpe sig igennem en sæson med meget modgang og blive ved med at arbejde for at blive bedre spillere og et bedre hold. Vi sluttede som et bedre hold, end da vi startede, og det er jeg rigtig stolt af. I forhold til den kommende sæson, så skal vi blive ved med at arbejde hårdt for at forbedre os på alle aspekter, hvilket er en nødvendighed, hvis vi vil være med i toppen af JNL."
Der er masser af potentiale på U19-holdet forud for den kommende sæson. Målene er at opgradere trænerestaben og ikke mindst at øge antallet af spillere på holdet. Kontakt Head Coach Lars Steen Pedersen, hvis du gerne vil høre mere om dine muligheder for at spille amerikansk fodbold for Søllerød Gold Diggers:
40 53 53 77 eller larssteen@gmail.com.