Kristian Wredstrøm skal på Prep School i Indiana

Kan du fortælle lidt om din rejse?

Skærmbillede 2013-07-24 kl. 23.13.38.png
"Den 9. august tager jeg til La Porte, Indiana for at gå på en Prep School, der hedder La Lumiere. En Prep School er ligesom en High School, som fokuserer udelukkende på at få deres elever videre på College. Man kan nærmest sige, at det er deres levebrød. Det er også en Boarding School, så jeg kommer til at bo på skolen. For omring 6 måneder siden fik jeg en opringning fra Lars Carlsen, som fortalte mig at Head Coachen fra denne skole havde set mig spille på World Development Team Camp i Florida og var interesseret i at få mig derover og spille. Så nu tager jeg derover sammen med en anden dansker, Christian Carlsen, som spiller Quarterback for Århus Tigers U19."
 

Hvad er målet med din rejse?

"Mit mål med at gå på denne skole er at imponere Colleges på og uden for banen, så jeg kan udleve min drøm om at spille College Football i 2014. Det er grunden til, at jeg valgt at droppe ud af Gymnasiet og tage til USA for at gå på skole."

Hvad glæder du dig mest til?

"Jeg glæder mig utrolig meget til at opleve ’the College Life’ og se, hvordan jeg holder til det, også rent akademisk. Jeg glæder mig også utrolig meget til Football Sæsonen. Jeg glæder mig til, endnu en gang, at spille under ”the Friday Night lights”. Og når jeg siger endnu en gang, så er det fordi, at jeg har været på High School før, som udvekslingsstudent."

Føler du, at din tid i SGD har givet dig gode forudsætninger for at klare dig godt i USA?

"Jeg føler, at min tid i SGD har givet mig utroligt gode forudsætninger for at klare mig godt i USA. Jeg synes, at jeg har forbedret mig utrolig meget som spiller, og jeg har også fået lov til at stå frem som holdkaptajn på U19 holdet, som har hjulpet meget på mine lederevner. Jeg føler, at jeg har forbedret mig meget i mine træninger og kampe, specielt EFL-kampene med Senior-holdet, hvor jeg har fået utrolig meget modstand."

Er der nogen, du gerne vil sige tak til?

"Jeg vil gerne have lov til at takke hele SGD for at tage så godt imod mig. Jeg vil gerne takke alle spillerne og Coaching staffen for at gøre min korte tid i SGD utrolig god. Jeg vil også gerne sige tak til Senior-holdet for at tage så utrolig godt imod mig og få mig til at føle at jeg virkelig var en del af holdet. En speciel tak går ud til Peter Møller og og Tobias Rehling, som har været utrolig gode leder-forbilleder og støtter for mig."

- Kristian Wredstrøm

Interview af: Dexter Landau, SGD nyhedsansvarlig