NL: Gold Diggers tager imod 89'ers

Lørdag d. 23. er Søllerød Gold Diggers tilbage på hjemmebanen på Rundforbi Stadion, hvor der tages imod Aalborg 89'ers.

Tidligere på sæson slog Gold Diggers 89'ers på udebane med 42-26. Derfor er det revanchekamp for 89'ers, mens Gold Diggers skal rejse sig oven på to nederlag i træk, et nederlag på 0-26 mod Copenhagen Towers og gyseren mod Herlev Rebels der endte 23-24. 

Gold Diggers er nu 4-3 i National Ligaen og har brug for en sejr for at rette sæsonen op og tage momentum med ind i slutspillet.

Gulddrengene får brug for al den opbakning, hjemmepublikummet kan mønstre! Så kom ud og vær med, når det går løs på Rundforbi Station lørdag d. 23. Kickoff er kl. 14.

Tak til Tina Carstensen for foto. www.tdph.dk