Drømmer du om at indtage de største amerikanske stadions, som NFL-spiller? Så er Søllerød Gold Diggers et godt sted at starte karrieren. Vi går nu i gang med forberedelserne til en ny sæson på vores U12/U14-hold, og vi har plads til dig.
Head coach for holdet er Jarl Due. Jarl har været en ledende figur i SGDs ungdomsafdeling i mange år. I 2012 og 2013 var han med til at vinde Danmarksmesterskabet for U14, og i 2014 var han offensive coordinator for U16-holdet der vandt Danmarksmesterskabet. Med tre DM-titler ud af tre mulige, og titlen som årets træner i SGD 2013, er det en yderst kompetent og rutineret træner der gør comeback som U12/U14-træner.
"Jeg er rigtig glad for at arbejde med de nye unge spillere, og jeg håber på at kunne give noget af den kærlighed, jeg selv har til sporten, videre til den næste generation af football-spillere. Drengene skal først og fremmest have det sjovt med at spille, så kommer resultaterne også." - Jarl Due.
Med sig i trænerteamet har Jarl en række erfarne spillere fra Søllerød Gold Diggers' "egen avl”. Det drejer sig om Kasper Eriksen, Victor Greve, Tobias Groot og Oliver Wilquin. Der er træning for U12/U14-holdene hver tirsdag og torsdag kl. 17 til 19 på Rundforbi Stadion. Er du interesseret i at prøve at spille football, så tøv ikke med at ringe til Jarl på 40 82 80 00.