U16: Holdindsats slog Towers

U16 RB Oliver Flod-Thorsøe

U16 RB Oliver Flod-Thorsøe

Efter en sløv start, lykkedes det Søllerød Gold Diggers U16 at vende en sløv start til endnu en flot sejr.
På en regnvåd søndag formiddag, tog Søllerød imod arvefjenderne fra Copenhagen Towers. U16 holdet kæmpede sig til en stor sejr på 42-0 efter at være kommet sløvt fra start.
Holdet måtte til søndagens kamp undvære RB Nicklas Hansen, men I hans fravær fyrede Oliver Flod-Thorsøe en brandkamp af og løb med titlen som kampens spiller.
Alle spillere bidrog på banen, og var alle et stort smil da kampen blev fløjtet af ca. 2 timer efter kampstart.

Selv udtaler Oliver, "Det var en super god kamp! Lidt sløv start, men jeg synes vi kom godt efter det. Og så kunne jeg personligt mærke en helt anden energi og et andet mod da tingene begyndte at blive bedre."

Søllerød havde til kampen hele to nye debutanter med i truppen, i form af Emil Tångberg og Magnus Melchiorsen. Begge bidrog og leverede en flot indsats på banen. Magnus havde også kun en ting at sige efter kampen, "det var mega fedt!".

U16 spiller næste kamp på søndag den 3. maj imod Køge Marines i Køge.
Tusind tak til alle de fremmødte tilskuere der støttede de seje U16 drenge hele kampen igennem.