Det er med stor glæde, at vi officielt kan præsentere, at den offensive linje i Søllerød Gold Diggers er blevet forstærket med tilføjelsen af den tidligere Copenhagen Towers spiller, Adam Ziegler.
Adam spillede hele sin juniorkarriere i Copenhagen Towers, og var i sine to første år som spiller i National Ligaen med til at vinde Mermaid Bowl med Towers i både 2013 og 2014.
"Adam er en dygtig fodboldspiller, og vigtigst af alt en helt fantastisk person. Jeg havde selv fornøjelsen af at spille sammen med ham på juniorlandsholdet, og han smiler altid. Jeg er sikker på det er en fantastisk person vi bringer ind på holdet." - udtaler sportsdirektør Casper Reinhardt.
Adam tog hul på træningen for små tre uger siden, og vil være at finde på banen, når SGD tager imod netop Copenhagen Towers den 9. April på Rundforbi Stadion.
Vi glæder os til at se Adam på banen, og håber at I alle vil tage godt imod ham.