Officielt: Kæmpe fusion på vej i 2018

Der er længe blevet talt om hvad det ville betyde for dansk amerikansk fodbold, hvis en eller flere klubber valgte at fusionere, og slå kræfterne sammen i en fælles organisation. 

Det er nu med stor glæde, at der efter lange forhandlinger er kommet en aftale på plads mellem Copenhagen Towers og Søllerød Gold Diggers. De tog klubber har pt. hjemmebane under 5 km fra hinanden, og i stedet for at konkurrere om det samme segment af spillere og fans, er det besluttet at slå pjalterne sammen. 

Det nye samarbejde vil blive effektueret fra 2018 og inkluderer en sammenlægning af de to NL elitehold, i en overbygning der fremadrettet vil blive drevet af virksomheden Copenhagen Raams A/S. Navnet Raams stammer fra nuværende SGD hovedsponsor Raam-Bikes der har lavet en aftale om rettighederne til holdnavnet frem til 2025. 

Juniorafdelingerne vil blive drevet videre som de kendes idag, og fortsat træne på deres nuværende lokationer. Copenhagen Raams vil fremadrettet træne i Gentofte, og spiller deres kampe på Rundforbi Stadion, da det ikke er lykkedes at nå til enighed med Gentofte Kommune.

Det forventes at holdet vil blive tilført en startkapital på 2,5 millioner kroner, fra private investorer. 

Den nye hjelm har historie med fra begge hold