Helmer Büchert #24 i aktion for NL holdet, sammen med hans holdkammerat Mark Voll #18. De to har spillet sammen siden de var 12 år gamle! - Photo af 1st Down Photo
Det er virkelig med stor stolthed at vi kan offentliggøre, at Helmer Büchert er blevet ansat til at stå i spidsen for klubbens U16 afdeling i 2019. Helmer overtog allerede i sommers U16 holdet som midlertidig HC.
Helmer er et produkt af den kultur der de seneste 6 år har været opbygget i SGDs ungdomsafdeling, at have fået ham på plads er en stor gevinst for hele klubben:
”Helmer har de sidste mange år vist, at han brænder for sporten, og at han vil gøre alt for at klubben skal lykkes. Derudover er han en formidabel leder, der aldrig giver op. Han arbejder hårdt for det han gerne vil opnå, og han er ekstremt god med de unge drenge. Jeg er virkelig begejstret for at Helmer har sagt ja til opgaven.” - udtaler sportsdirektør Casper Reinhardt til sgdfootball.dk
Helmers helt store opgave bliver at genrejse U16 holdet, efter at holdet i de seneste 3 år har haft en tørkeperiode efter de succesfulde år i 2014 og 2015.
Fokus vil være på rekruttering af nye football spillere i lokalområdet, og udvikling af spillerne gennem passion for sporten.
Har du eller nogen du kender lyst til at være med på U16 holdet, så kontakt klubben, vi har helt sikkert en plads til dig!