Indkaldelse til ordinær Generalforsamling 2023

Bestyrelsen i Søllerød Gold Diggers indkalder hermed, jf. §7-9 i foreningens vedtægter, til ordinær generalforsamling 2023.

Hermed følger, jf. foreningens vedtægter, materiale til den ordinære generalforsamling den 28. februar 2023 klokken 17.00 på Rundforbi Idrætsanlæg

Dagsorden

1.      Valg af dirigent og referent

2.      Bestyrelsens beretning til godkendelse

3.      Forelæggelse af det reviderede regnskab for det forløbne år til godkendelse

4.      Forelæggelse af bestyrelsens budgetforslag for det kommende år

5.   Behandling af indkomne forslag – sendes til jrs@sgdfootball.dk, senest 14. Februar 2023

6.   Valg af formand

7.   Valg af bestyrelsesmedlemmer 

8.   Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen

9.   Valg af revisor

10.Evt.

 

§ 7 ORDINÆR GENERALFORSAMLING

Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed i alle anliggender. Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt inden udgangen af februar måned.

Alle foreningens medlemmer har adgang til generalforsamlingen, samt hvem bestyrelsen måtte indbyde. Stemmeret har alle aktive medlemmer der er fyldt 18 år og som ikke er i kontingentrestance. Forældre eller værge til aktive medlemmer under 18 år har stemmeret for deres barn/børn. Der udleveres én stemme pr. aktivt medlem.

Bestyrelsesmedlemmer der ikke allerede via ovenstående har stemmeret, har ligeledes stemmeret. Bestyrelsessuppleanter er ikke omfattet heraf.

Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde. Der kan således ikke stemmes ved fuldmagt.

Generalforsamlingen indkaldes med mindst 4 ugers varsel ved opslag på foreningens hjemmeside samt ved udsendelse af mail til medlemmerne.

Kandidater til bestyrelsen skal være bestyrelsen i hænder senest 14 dage før generalforsamlingen.

Forslag som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling skal være indsendt skriftligt til bestyrelsen senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.

Er der indkommet forslag, fremsendes disse pr. mail til medlemmerne sammen med dagsorden og det reviderede regnskab sådan, at dette er medlemmerne i hænde senest 3 dage før generalforsamlingen.

En rettidig indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal.

§ 8 DAGSORDEN

Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst omfatte følgende punkter:

1.      Valg af dirigent og referent

2.      Bestyrelsens beretning til godkendelse

3.      Forelæggelse af det reviderede regnskab for det forløbne år til godkendelse

4.      Fastsættelse af kontingent

5.      Forelæggelse af bestyrelsens budgetforslag for det kommende år

6.      Behandling af indkomne forslag

7.      Valg af formand

8.      Valg af bestyrelsesmedlemmer

9.      Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen

10.   Valg af revisor

9 GENERALFORSAMLINGENS LEDELSE M.V.

Generalforsamlingen vælger sin dirigent.

Beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. Dog kræver vedtægtsændringer og foreningens opløsning kvalificeret majoritet – jvf. § 15 og § 16.

Valgbare til bestyrelsen er medlemmer der er myndige og fyldt 18 år. Forældre/værge til medlemmer er valgbare. Bestyrelsen kan indstille udefrakommende personer til bestyrelsen i SGD.

§ 11 BESTYRELSEN

Bestyrelsen er foreningens daglige ledelse og repræsenterer foreningen i alle forhold.

Bestyrelsen kan nedsætte nødvendige udvalg til varetagelse af løbende eller enkeltstående opgaver.

De vedtagne beslutninger og foretagne handlinger forpligter foreningen i henhold til vedtægterne.

Bestyrelsen består af en formand, 4-8 medlemmer og 2 suppleanter, som vælges af den ordinære generalforsamling. Formanden vælges for 2 år. To bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ved hver ordinær generalforsamling. Øvrige medlemmer af bestyrelsen vælges for 1 år ad gangen.

Der kan ved en ekstraordinær generalforsamling vælges ny formand og bestyrelsesmedlemmer. Disse sidder indtil en kommende ordinær generalforsamling.

Efter den ordinære generalforsamling eller på førstkommende møde konstituerer bestyrelsen sig med minimum næstformand og kasserer.

På førstkommende bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen tages der ligeledes stilling til om bestyrelsessuppleanter fast skal indkaldes til at deltage i bestyrelsens møder i valgperioden og om disse i givet fald har taleret.