Søndag d. 22. juni går det løs i National Ligaen igen, når Søllerød Gold Diggers spiller udebanekamp mod Amager Demons.
Mange af spillerne har været med landsholdet til A-EM i Østrig og samlet sig en masse gode erfaringer. Det bliver spændende at se, om guldgraverne kan mande sig op til søndagens opgave mod et Amager Demons hold, der har ligeså mange sejre i sæsonen som Gold Diggers.
Demons tabte deres første to kampe til Copenhagen Towers og Aarhus Tigers, men har siden rejst sig med tre sejre i træk. I Gold Diggers' seneste kamp blev det til et tæt 10-14 nederlag til rivalerne fra Triangle Razorbacks.
Indbyrdes for de to hold mødtes man senest i wild card-kampen i 2013, hvor Gold Diggers vandt over et ellers hårdt kæmpende Demons hold med 34-21.
Publikum kan være sikre på, at det bliver et opsat hjemmehold, som Gold Diggers skal op i mod! Kom ud og støt holdet på Demons hjemmebane: Gemmas Alle 41, 2770 Kastrup. Kickoff er kl. 14.
Se Facebook-event: https://www.facebook.com/events/1452012401703279/