U19: Trænerstaben på plads for 2016

2016 sæsonen nærmer sig med hastige skridt, og allerede nu kan Søllerød Gold Diggers stolt præsentere den samlede trænerstab for U19 holdet i den kommende sæson. 

I skrivede stund tæller SGD U19 allerede over 50+ spillere, et resultat af de sidste par års store satsning på juniorsiden, der blandt andet har budt på gentagende danmarksmesterskaber på U16 i 2014 og 2015. 

For at kunne tilbyde det store og talentfulde U19 hold de bedst mulige forhold og træning, har det sportslige udvalg i SGD været bevidste omkring både kvalitet og kvantitet i forhold til at finde de rigtige trænere. Det er med stor stolthed at vi allerede nu på et så tideligt stadie kan præsentere SGD U19 trænerstab 2016!

Head Coach - Jan Hamburger (http://www.sgdfootball.com/nyheder/2015/10/26/sllerd-gold-diggers-anstter-ny-u19-head-coach)

Ass. Head Coach - Casper Reinhardt
- Casper der i 2015 fungerede som midlertidig HC for U19 holdet, har valgt at takke ja til rollen som assisterende cheftræner for Jan. Casper har i en forholdsvis ung alder allerede et flot træner CV på juniorsiden, der blandt andet byder på to U16 danmarksmesterskaber i 2014 og 2015 som cheftræner for Søllerød Gold Diggers U16.

Offensive Coordinator - Yannik Rath
- Yannik blev i 2015 kåret til årets træner i Søllerød Gold Diggers, efter den tidligere Kolding Guardians spiller, valgte at takke ja til tilbuddet som OC på U19 holdet.

Defensive Coordinator - Kent Bo Pedersen
- Kent Bo startede i 2015 sin trænerkarriere, og blev inden sæsonen forfremmet til DC på U19 holdet. Kent Bo har takket ja til en sæson mere i spidsen for U19 holdets forsvar.

Offensive Line Coach - Kristian Gildsig
- Da Gildsig i sommeren 2015 vendte hjem efter sæsoner i Østrig og Tyskland, takkede han ja til at arbejde med den unge gruppe af offensive linjemænd. På kun 3 måneder lykkedes det Kristian at rykke drengene umådeligt langt, og det er med glæde at han også er at finde som en del af holdet i 2016.

Quarterback Coach - Morten Ramsgaard
- Inden for amerikansk fodbold i Danmark er Ramsgaard efterhånden et velkendt navn. Morten fik sin start med amerikansk fodbold i Kolding Guardians og var i 2013 offensive coordinator på U17 landsholdet. I 2014-2015 har Morten fungeret som quarterback coach på U19 landsholdet og A-landsholdet. 

Defensive Line Coach - Victor Kaiser Greve
- Greve er et familiært navn i Søllerød Gold Diggers, og den store glade dreng, formåede da også i 2015 at bringe store smil frem på læben af den defensive linje på U16 der vandt DM. Ikke nok med det ustoppelige drive, og det gode humør, så har Victor også formået at rykke en ung gruppe drenge i den rigtige retning både på og uden for banen.

Søllerød Gold Diggers byder alle nye såvel som gamle trænere velkommen, og ønsker dem held og lykke med arbejdet de næste mange måneder. Hele klubben er stolte af det projekt der drives i øjeblikket og vi glæder os til at se resultatet af arbejdet.