Lørdag eftermiddag er der lagt op til revanche når Triangle Razorbacks besøger Søllerød og den nye hjemmebane. SGD er rykket på stadion, og dette opgør bliver holdets første kamp på det nye grønsvær.
Det bliver dog ingen nem kamp at indlede de fine nye rammer i. Det sort og rødklædte udebanehold, kommer som Danmarksmestre til Sjælland, en titel de sjal for næsen af netop SGD sidste oktober. De to hold spillede en spændende finale, hvor jyderne trak sig sejrsrigt fra opgøret, og mon ikke denne kamp stadig huskes af de guldklædte.
Hjemmebaneholdet er ubesejrede i sæsonen, hvor Amager, Horsens og Herlev er blevet nedlagt på vejen. Skadeslisten er dog allerede lang for de fosvarende sølvvindere. Kampen i weekenden bliver blandt andet uden Peter Ebdrup, Mabira og Lars Ringgaard. Sidstnævnte ude med det, der ligner en korsbåndsskade, som potentielt kan koste resten af sæsonen. Yderligere sidder Toke Eriksen ude med discipliner karantæne for hans udvisning imod Horsens, mens nyerhvervede Marcus Bennet afsoner sin holdskifte karantæne.
Vildsvinene fra Vejle har grundet europæisk turneringsdeltagelse, kun spillet én kamp i Nationalligaen. Her slog holdet Aarhus Tigers forholdsvis overbevisende 36-12.
Kampens match up at holde øje med, er hjemmebaneholdets running back Thomas TJ Johansen mod jydernes defensive front 7. Vinder Søllerøds playmaker denne duel, er SGD godt stillede i forhold til kampen på scoringstavlen.
Kampen afvikles, LØRDAG 14. MAJ på Rundforbi Stadion (Egebækvej 118, 2850 Nærum) KL 14:00. Entré 50 ,- per person, unge under 12 år, gratis med følge af voksen.