"Det er med stor glæde at vi i Søllerød Gold Diggers endnu engang kan mønstre, at tiltrække en af de bedste danske spillere." - Udtaler bestyrelsesformand Casper Reinhardt.
Onsdag aften faldt det på plads at den tidligere Frederikssund Oaks linebacker Patrick Tambour Petersen, tager endnu en tørn i sort og guld. Patrick vender nemlig tilbage til Søllerød Gold Diggers, efter et par seniorår i Frederikssund. Patrick var senest en del af den vindende juniorgeneration der formåede at hente klubbens pt. eneste U19 mesterskab tilbage i 2011.
Patrick skifter til SGD, efter at have tilbragt de sidste par måneder som kontraktspiller for den serbiske storklub GAT Dukes Novi Sad. Her har indtil videre hjulpet holdet i den serbiske semifinale, og håber at kunne tage et serbisk mesterskab med sig hjem. Alle papirer på Patrick er allerede faldet på plads, og han vil aktivt kunne deltage i kampe for Nationalliga holdet fra 1. August.
"Patrick er en helt fantastisk fyr. Jeg havde æren af selv at spille mod ham, og senere med ham, i vores juniorår, hvor han var en leder og humørbombe både på og uden for banen. I Patrick er jeg sikker på, at vi får noget af den "ild" som både spillere og tilskuere elsker." - Siger Casper Reinhardt om Patrick Tambour.
Udover at styrke klubbens NL hold, vil Patrick også indgå i klubbens U16 trænerstab, hvor han kommer til at varetage udviklingen af de unge linebackers.