SGD tager et skridt fremad!

Det er med stor glæde at bestyrelsen fra Søllerød Gold Diggers kan offentliggøre at klubben fra dd. overgår til en ny organisationsstruktur.

“Med henblik på at klubben ønsker at tage det næste skridt på den organisatoriske og sportslige front, for at kunne tilbyde klubbens eksisterende og kommende medlemmer de bedst mulige rammer, har det været nødvendigt at kigge på hvordan vi er skruet sammen.” - udtaler bestyrelsesformand Niels Neipper.

“Vi har set på hvordan vi kan optimere de eksisterende ressourcer vi har til rådighed, uden at det skal have konsekvenser for foreningens drift i dagligdagen. Vi indså at vi nu 3 år i træk har haft mange planer, allokeret ressourcer til diverse initiativer som aldrig blev gennemført, samt haft forfaldne opgaver. Det dræner kræfterne på de frivillige hvis vi konstant arbejder på bagkant. Derfor ønskede vi at skabe et solidt fundament, samtidig med at vi kunne sikre os i mod tabet af vigtige interne ressourcer.
Efter dialog med diverse andre eliteklubber i Rudersdal Kommune, gennem elitenetværket faciliteret af Team Rudersdal og Rudersdal Kommune, måtte vi konstatere at vi var eneste eliteklub uden ansatte medarbejdere i dagligdagen. Vi besluttede derfor at det var på tide at tage næste skridt.” - Niels Neipper.

Søllerød Gold Diggers har derfor pr. 1/11 gentegnet kontrakten med sportsdirektør Casper Reinhardt, der får den opgave at lede klubbens sportslige projektleder. Caspers opgaver vil få mere fokus på organisationen, hvor han så ift. mange af opgaverne omkring sportslige planer, arrangementer med fokus på medlemsvækst, træneransættelser osv. vil blive støttet af en fuldtidsmedarbejder. Valget som sportslig projektleder, der kommer til at arbejde fuldtid på SGD, er faldet på Troels Vestergaard, der også varetager rollen som NL HC, der pr 1/11 for en fornem opgave, at udvikle det sportslige niveau med henblik på at sikre en rød tråd i foreningen, samt de bedste trænere og bedste faciliteter. Ydermere åbner dette op for at kunne udvikle både bredden, i form af fokus på medlemsvækst fra lokalområdet via et struktureret arbejde med skolearrangementer, og eliten i klubben via fokus omkring at skabe et miljø, hvor spillere og trænere har de bedste rammer for at udvikle sig. SGD har et stort ønske om at sikre sig at fremtidens medlemskerne har rod i lokalområdet, og derfor vælger vi at prioritere indsatsen omkring skolerne i specielt Rudersdal i den kommende fremtid.

“Jeg er begejstret for at det er lykkedes at tilknytte Troels i en rolle, hvorved vi kan få glæde af hans enorme indblik i sportens verden. Dette skulle gerne kunne styrke klubbens 3 afdelinger og sikre at der dannes en rød tråd fra de yngste til de ældste. Ydermere glæder jeg mig til at vi kan begynde at udvikle og have overskud til hjerteprojekter, som forhåbentlig bliver en motivation for klubbens frivillige.” - udtaler sportsdirektør Casper Reinhardt.

Skulle du have spørgsmål til klubbens nye organisationsstruktur er du velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Niels Neipper.