OPTAKT - Første sæsonkamp

Søllerød Gold Diggers tager imod Amager Demons i sæsonens første opgør i Nationalligaen. Kick-off lørdag eftermiddag, er et øjeblik mange har glædet sig til, siden Mermaid Bowl sidste oktober.

Seniorholdets store stjerne, WR og DB Philip Holm, er en af disse:

- ”Efter en off-season med et par lange kolde vintermåneder, er vi endelig nået hertil hvor det bliver sjovt! Det bliver en ren fornøjelse at åbne sæsonen på hjemmebane, og så håber vi selvfølgelig på en sejr” udtaler en af sidste års bedste spillere hos SGD.

 

Det er uden tvivl et spændt SGD seniorhold, som i weekenden møder på Rundforbi til kamp. Sidste år blev det, noget overaskende for nogen, til en plads i Mermaid Bowl. Denne endte bittert, i en kamp hvor mulighederne for at vinde, bestemt var tilstede.

Der er dog ikke langt skjul på målet for i år, når man forhører Head Coach og nu Offensiv Koordinator Troels Vestergaard:

-       ”Vi skal vinde. Og vi vil gøre alt for det. Vi har materialet spillermæssigt til at gå hele vejen, så det er uden tvivl vores mål”

 

Skal denne mission lykkes for nordsjællænderne, er der brug for, at nøglespillerne på holdet stepper op. En af disse, kaptajn og middle linebacker Jimi Laursen kommer på prøve allerede fra første snap denne sæson.

I sæsonåbneren står der nemlig en Amager Demons runningback, med et velkendt efternavn, på den modsatte sidelinje. Det er dog en yngre version, af amager koryfæet Lars Hyrsting, nemlig hans lillebror Mads Hyrsting.

 

Denne kamp i kampen er ugens MatchUp.  

Om SGD kommer godt fra start i sæsonen 2016, og hvem der vinder den interne kamp i kampen, kan du se med egne øjne.

Kampen afvikles i morgen, LØRDAG 9. APRIL på Rundforbi Stadion (Egebækvej 118, 2850 Nærum) KL 14:00. Entré 50 ,- per person, unge under 14 år, gratis med følge af voksen.